DANSK IT ansætter politisk chef og udviklingschef
DANSK IT opruster sin organisation med politisk chef og udviklingschef.
Nicolai Svejgaard Poulsen er ansat som politisk chef i DANSK IT, hvor han skal være med til at fremme den digitale dagsorden. Blandt andet i forhold til at sikre en bred samfundsdebat om digitale dannelse og i forhold til, hvordan lovgivningen kan gøres parat til at kunne fungere i det digitale samfund.
Nicolai er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet, og kommer fra en stilling som public affairs-konsulent hos Policy Group A/S. Nicolai har et stærkt politisk engagement og netværk og har tidligere været politisk assistent for medlem af Folketinget Michael Aastrup Jensen (V).
Samtidig er Philip Heller-Christensen ansat som udviklingschef. Som udviklingschef skal Philip udvikle og modernisere DANSK IT’s konferencer, kurser, netværk, medlemsmøder og andre af foreningens medlemstilbud.
Philip har en baggrund som adjunkt på BA i Business Economics and IT på Københavns Erhvervsakademi. Tidligere har han blandt andet været ekstern lektor i Supply Chain Management på Niels Brock, e-handelskonsulent i SKI’s IT afdeling samt teamleder i international IT udviklingsafdeling i TOPNORDIC A/S.
- Med Philip og Nicolai om bord er jeg ikke tvivl om, at vi kan styrke DANSK IT’s relevans for vores medlemmer og blive en endnu stærkere stemme i den offentlige debat. Både over for vores 7.100 it-professionelle medlemmer, der gør brug af vores tilbud om kompetenceudvikling og over for politikerne, som i stadig højere grad har brug for den it-viden en it-forening som DANSK IT kan stille til rådighed, siger Rikke Hvilshøj, adm. direktør DANSK IT.